Produktegenskaber
Beskrivelse
Det til 2023 opdaterede NeoAir XLite NXT Regular Oppusteligt Liggeunderlag fra Therm-A-Rest giver mere varme og komfort pr. gram end noget andet tresæsoners liggeunderlag!
Opdateringen består i et bedre isolerende og reflekterende materiale i selve underlaget og i, at underlaget leveres med pumpepose og ikke mindst, at ventilen er blevet optimeret til den nye WingLock Valve, som byder på dels en større åbning, der gør luftindtaget op til tre gange hurtigere, sammenlignet med den gamle ventil, ligesom den særlige envejsfunktion sikrer, at luften ikke forlader underlaget, hvis man puster det op med munden og lige skal have en kort pause. Med et enkelt vrid af de to vinger åbnes ventilen helt op, så luften lynhurtigt kan slippe ud af underlaget og derved gør sammenpakningen langt lettere og hurtigere.
Den patenterede teknologi afstedkommer den meget lave vægt og meget lille pakkevolumen, som gør, at underlaget faktisk ikke fylder mere end en enliters vandflaske! Til sæsonen 2020 er underlaget udstyret med en noget blødere og mere komfortabel overflade af 30 Denier HT Rip Nylon, der desuden af mere slidstærk end det tidligere anvendte – og det til trods er den lave vægt den samme!
NeoAir XLite Regular Sleeping Pad måler 183 cm. i længden, 51 cm. i bredden, er 7,6 cm. tykt og er R-værdien er på hele 4,5. Sammenpakket fylder det blot 23 x 10 cm. og vejer beskedne 370 gram.
Det gode isolerende egenskaber skyldes anvendelsen af de tværgående luftkamre med den reflekterende ThermaCapture -teknologi, som effektivt opfanger og reflekterer strålevarmen, medens den ligeledes patenterede Triangular Core Matrix -konstruktion modvirker varmetabet.
NeoAir XLite NXT Regular Oppusteligt Liggeunderlag er underlaget til den kræsne alpinist og den vægtorienterede feinschmecker, for hvem hvert et gram tæller i oppakningen uden, at man går på kompromis med en god nats søvn.
Underlaget leveres med pumpepose, pakkepose og reparationssæt.























Reviews
There are no reviews yet.